Velkommen til Holscher's Frøhandel
Vi er medlem af frøhandlerforeningen DANFRØ. En sammenslutning af selvstændige frøhandlere fordelt over det meste af landet. Vi fører et bredt sortiment af havefrø. Der er godt og vel 1000 vare numre i butikken.
I sommerhalvåret har vi et stort udvalg i planter; bla. stauder, sommerblomster, drivhusplanter, udplantningsplanter og ikke mindst krydderurter.
Vi forsøger hele tiden at være up to date med, hvad der rører sig blandt havefolk.
Ud over haveartikler har vi i Holschers Frøhandel et stort udvalg i hunde- og kattefoder, dyreartikler samt loppemidler. Vi forhandler også hestefoder, hønsefoder og tilbehør til høns, gnaver blandinger, fuglefoder og flere slags foder til de vilde fugle. Vi har desuden binderiartikler, kurvevarer og dekorationsmaterialer samt juletræer og pyntegrønt i sæsonen.
Forretningen blev grundlagt i 1922 af Christian Andersen som købmandshandel. Aage Holscher arbejdede som kommis i 30'erne og blev senere gift med købmand Andersens datter Ida. Deres søn Niels Henrik Holscher er forretningens nuværende ejer og er således tredje generation på stedet.
Derfor fejrer vi 90 års fødselsdag i år! Det kommer til at løbe af stablen i september.
Denne webside tilbyder en række muligheder:
|
|
Årets gang i Frøhandlen:
Uge 4 De sidste havefrø er ved at være kommet hjem og sat på plads.
Uge 5 Hvis vejret arter sig kommer der læggekartofler hjem i uge 5...
Uge 6 Stikløgene er kommet hjem nu. Som noget nyt i år har vi Mumberger Bananskalotteløg (meget brugt i tv's madprogrammer)
Uge 8 Vi holder UDSALG med særlig vægt på haveartikler fx. Growcamp, slangevogne, skovle og kost og meget mere.
Uge 10 Dahlia, Canna, Begonia og mange andre slags løg og knolde er hjemme og klar i butikken.
Du kan også altid komme og besøge vores gammeldags forretning og hyggelige gårdhave. Vi ligger lige
overfor Gåsetårnet i Vordingborg. Du kan få en rutebeskrivelse under Find os
